
Som brudgom er det måske ikke dig, der alene står for planlægningen af dit bryllup. Der er dog nogle få ting, som er dit ansvar – her kan du se hvilke, og du får vores bedste råd til, hvordan du bliver 100 % klar til din bryllupsdag.
Ved du, hvad der står på din to-do-liste?

Planlægning af et bryllup omfatter normalt lange tjeklister og to-do-lister. Uanset om du er meget involveret i planlægningen, eller om du stoler på, at din partner eller en bryllupsplanlægger har styr på det hele, så er det en god idé at vide, hvad der – traditionelt set – står på gommens to-do-liste.
Vidste du, at det ifølge traditionen er gommen, der vælger brudebuketten? Med denne tjekliste sikrer vi, at du er godt forberedt til dit kommende bryllup, så læs med her, og tjek, at du har styr på det, der er dit ansvar.
Det her skal du have styr på i god tid
(10-8 uger før)
Uanset om du vælger et skræddersyet outfit eller ej, bør det første kryds på din liste være jakkesæt, skjorte og sko, så du har tid til at lave tilretninger. Hos Mond of Copenhagen anbefaler vi, at du kommer ind til os ni uger før dit bryllup. Dit komplette bryllupsoutfit bør omfatte:
- Jakkesæt/smoking
- Skjorter (ja, i flertal*)
- Sko
- Manchetknapper og skjorteknapper
- Slips/butterfly (vælg altid selvbinder)
- Sokker
- Bælte eller seler (hvis dine bukser ikke har side adjusters)
Ja, du læste rigtigt. Ifølge traditionen (husk at vende det med din forlovede!) er det gommen, der er ansvarlig for at vælge blomsterne og bestille bryllupsbuketten. Sørg for at bestille buketter til eventuelle blomsterpiger samt knaphulsbuketter til dig selv, din forlover og din far.
I vil helt sikkert få mange gaver til jeres bryllup, men den gave, du vælger til din ægtefælle, er helt særlig. Brug lidt tid på at finde den perfekte, personlige gave, og husk, at det personlige altid overgår prisen.

Mens du venter på den store dag
(7-1 uge før)
Tag tøjet med hjem
Prøv det hele på, og gå med det i en times tid for at sikre, at det hele ser ud, føles og sidder, som du vil have det. Hvis du har været med til at købe tøjet til din forlover og din far, så sørg for, at de gør det samme.
Gå til barber eller frisør i ugen op til brylluppet. Hvis du har skæg, skal du få det trimmet det dagen inden. P.S. Det er ikke nu, du skal få de lyse striber, du altid har ønsket dig, eller teste en ny stil af.
Hvis du ikke ved, hvordan man binder et slips eller en butterfly, er det en god idé at øve dig i god tid, så du undgår stress på bryllupsmorgenen. Vi arbejder på at lave en instruktionsvideo, men indtil da kan du finde masser af guides på YouTube.
Der er ikke noget værre end vabler i nye sko – især på en dag, hvor du sikkert gerne vil danse til den lyse morgen. Bemærk: Sko af høj kvalitet skal også gås til! Det handler om at strække og forme skoen, så den passer perfekt til dine fødder.
Skriv din tale
Din tale skal ikke kunne måle sig med en Oscar-vinders takketale, men det er en god ide at tænke over, hvad du vil sige, i god tid inden brylluppet. Selvom du måske ikke bryder dig om at holde tale foran en forsamling, råder vi til, at din bryllupsdag er dén dag i dit liv, hvor du gør en undtagelse og siger et par personlige ord til din udkårne. Hun/han vil huske dine ord for altid – især hvis hun/han ved, at du normalt ikke er en, der holder taler.
De sidste dage
(en uge før brylluppet)

Spis godt, få nok søvn, og undgå fed mad, alkohol og sukker (det kan ses på huden).
Fjern alle mærker, vask dine skjorter (maks. 30 grader – vask for en sikkerheds skyld skjorterne separat – og stryg dem, mens de stadig er fugtige (medium varme), tag dit jakkesæt ud af posen, og lad det hænge, så det ikke krøller, fjern eventuelle klistermærker fra dine sko.
Pak tasken
Husk morgengaven. Ud over toiletartikler og et ekstra sæt tøj til dagen efter skal du også medbringe ekstra sokker (til når dine sokker bliver klippet ved midnat) og et par ekstra boxershorts, som du kan skifte til før festen (jævnfør førnævnte svedetur i forbindelse med ceremonien…).
På din bryllupsdag
Drik rigeligt med vand, og sørg for at få noget at spise (hverken for let eller for tungt).
Giv ringene til din forlover, så han kan opbevare dem, indtil du skal bruge dem i kirken. Læg talen i din jakkelomme.
Og kontrollér igen, at du har fjernet alle klistermærker.
Sokker før bukser
Tag strømperne på før bukserne for at sikre, at de er trukket så højt op som muligt, og for at undgå at ødelægge sømmene på bukserne.
Få styr på knuden
Den perfekte længde på slipset er der, hvor det forreste blad lige rører buksesømmen.
Knapper
Knap aldrig den nederste knap på din jakke eller vest. Hvis du har smoking på (med kun én knap), skal den være knappet. Knap din jakke op (ikke vesten), når du sidder ned – det er meget mere behageligt og forhindrer, at din jakke krøller.
De sidste ting
Hvis du er bekymret for, at du har glemt noget på listen, så ring til din far, din bedste ven, din bedste vens far, din forlover, en bror eller søster eller en anden person, der kender dig godt – så længe du ikke ringer til din kommende ægtefælle! (medmindre det er for at sige, at du tænker på hende/ham, og at du glæder dig til at se hende/ham i kirken). Ja, faktisk…
Ring til din mor og sig, at du elsker hende, og at du glæder dig til at se hende snart.
